Af Hugin

Min dag startede meget afslappende, dog farede jeg lidt vild med minibusserne, da jeg ikke helt vidste hvor jeg skulle hen. Men i sidste ende fandt jeg frem og nåde det lige til tiden (kl. 09.00). Stedet (Multi service center) er et hjem for børn der har levet på gaden og derefter blevet tilbudt at komme til centeret. De er i alderen fra 10-18 og har forskellige nationaliteter. Der er børn fra Zimbabwe, Congo, selvfølgelig Sydafrika og sågar en fra Colombia. De har alle forskellige historier og kulturer, men det til fælles at de har været hjemmeløse, uden megen forældrestøtte. De ældste af dem tager i skole om morgenen så når jeg kommer er der kun en 3-4 børn hjemme og det er de yngre af dem. Ved 14-15 tiden komme de andre hjem og så sker der lidt mere. Personalet på stedet er superflinke og meget hjælpsomme og er kommet rigtigt godt ud af det med alle.

Børnene deler værelse fordelt i 2 rum, hvor de har en køje hver og et lille skab. Kan ikke lige huske antallet af børn, men omkring 20 børn. Der er plads til 30. Stedet har en stor sal hvor der er en lille scene hvor de elsker at danse og høre musik. Det er gode til at freestyle og generelt alt hvad har med dans at gøre. Tror jeg venter lidt med at lære dem pardans. De spiser også i salen hvor der er en lille kantine hvor der bliver serveret mad morgen, middag og aften. Så er der et computerrum og tv lokale hvor de lige har fået doneret kabel tv, så de skal tit slæbes ud derfra, da vi gerne skulle engagere dem til at lave lektier, aktiviteter osv osv samarbejde. De har også en ældre folkevogn så man kan komme ud af huset til en masse aktiviteter. Børnene må ikke gå ud af centeret, undtage når de skal i skole. Det er for at holde dem væk fra gadelivet, hvad angår kriminalitet. Mange af børnene formår dog stadigvæk at lave ballade og indbrud. Der er en dreng på 11 år som er vokset op i et gangstermiljø og han vil gerne være gangster. Lille flabet unge, men han har også den høflige side og en barnlig sjæl, når man laver aktiviteter med ham. Han er bare vant til at skulle være hård, selvom han kun er 11 år.

Denne kommende uge skal jeg bare gå rundt og observere og komme tættere på børnene, så jeg fik en del motion i dag. Jeg svedte som bare pokker, da temperaturen er lidt anderledes hernede og jeg er jo nød til at gi’ mig 110 %, da jeg ikke kan finde ud af andet. Fik spillet fodbold, basket, uno og lærte en ny leg som minder lidt om tennis. Du har bare ikke nogen ketcher, da man skal bruge hånden. Man er jo nød til at være opfindsom når man ikke har råd til udstyr. Det var en sjov leg, men var også døden nær efter 10 min. Det kan være lidt svært at kommunikere med alle børnene da de snakker afrikaans hernede, så der er meget man ikke forstår. Men øvelse gør mester, har jeg hørt. Men har fundet ud af hvor betydningsfuldt f.eks. sport er. Idrætten har sit eget sprog og vi ved f.eks. alle at en fodbold skal sparkes til og man scorer ved modstanderens mål. Så uden megen kommunikation kom jeg tæt på mange af dem og fik endda lært dem nogle nye lege.

I dag fik de et skema med 6 forskellige aktiviteter, hvor de mindst skal vælge 3. I dag havde de muligheden for at komme ud til et projekt kaldt zip zak. Det er et slags cirkus, men uden klovne og dyr. Jeg fik muligheden for at komme med selvom det var efter arbejdstid, men så det som en god mulighed for at komme tættere på dem. Det var i centrum af Cape town og der lærte vi alt fra at lave springgymnastik, jonglere, cykle på ethjulet cykler osv. Og de elskede det. Især springgymnastik. De her unger er frygtløse. De laver de vildeste stunt uden at have prøvet springbrætter før og har et talent til at lære rigtig hurtigt. Er virkelig imponeret af deres mod og hvor lærenemme de er.

Så efter det blev jeg kørt hjem og må sige at jeg er ret kvæstet nu. Glæder mig til i morgen hvor vi skal ud på gaden og se hvordan andre hjemmeløse børn bor. Det bliver selvfølgelig lidt trist, men er spændt på at sammenligne de hjemmeløse med de børn som nu bor i centeret. Se hvor børnene fra centeret er vokset op og under hvilke vilkår. Se hvor stor forskel der er og at centeret forhåbentlig har ændret mange af børnenes liv, til at der nu er håb.